Professionelle håndværkere tester værktøj sammen med BYG-TEK og Mester&Svend.

Håndværkere tester værktøj

Professionelle håndværkere tester værktøj sammen med BYG-TEK og Mester&Svend.

BygTek og Mester&Svend har sammen med seks professionelle håndværkere oprettet et test-panel for at teste og afprøve værktøj. Resultaterne offentliggøres i såvel BygTek som Mester&Svend og her på værktøjstest.dk

Testpanelet består af seks professionelle håndværkere; en vvs-montør, en blikkenslager, en elektriker, en tømrer, en facademontør og en bygningskonstruktør.

Professionelle håndværkere tester værktøj sammen med BYG-TEK og Mester&Svend.

Hver test tilrettelægges minutiøst og håndværkerne får udleveret testskemaer, så det sikres, at alle testpunkter gennemgås. Håndværkerne har desuden mulighed for at uddybe deres vurderinger både under selve testforløbet og i tilknytning til den afsluttende debat, hvor håndværkerne sammen med repræsentanter for BygTek og Mester&Svend evaulerer test-forløbet.

BygTek og Mester&Svend’s værktøjstest er en ren praktisk test foretaget af praktikere for praktikere. Vi har bevidst valgt, at der ikke skal gå for meget videnskab, specifikationer og målinger i testen. Mere videnskabelige test har absolut en berettigelse. Vi vil imidlertid hellere forsøge at forholde os til, hvordan slutbrugerne – håndværkerne – oplever og bedømmer værktøjet ved normal brug.

Derfor er der naturligvis langt hen ad vejen tale om en meget subjektiv test, hvor hver enkelt håndværker bedømmer og sammenligner maskinerne ud fra de præferencer, hver enkelt håndværker nu engang har.

Håndværkernes personlige ”kæledægger” er ofte også det man i gængs betegner som mærkevarer, altså de maskiner, som har høj prestige og som ofte også er de mest solide og driftssikre.

BygTek og Mester&Svend’s værktøjstest åbner imidlertid mulighed for både at teste de veletablerede mærkevarer og de mere ukendte mærker, og alle maskiner testes med samme omhu og omhyggelighed.

BygTek og Mester&Svend's værktøjstest har som udgangspunkt ikke til formål at finde den ringeste maskine. Til gengæld satser vi på at fremhæve såvel fordele som ulemper ved hver enkelt maskine for på den måde at give de der står over for at købe en maskine en hjælpende hånd med på vejen.

Testresultaterne gengives i skemaform og der er således mulighed for at sammenligne de testede maskiner. Håndværkernes vurdering kan således være med til at skabe overblik, når du skal vælge ny maskine.

      › Få besked om næste test

      Her kan du tilmelde dig mail-listen, så du får besked så snart en ny test er klar på siden.

      Din e-mail-adresse bliver ikke delt med tredjepart, og bruges kun til at sende information om næste test.